Støtteforeningen

WeCare

Støtteforeningen WeCares årlige generalforsamling afholdes 5. marts 2026 kl. 19.00

Frivilligcenteret, Nymarksvej 10, 7200 Grindsted

 

FORELØBIG DAGSORDEN

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning

4. Fremlæggelse af vedtægtændring. WeCares adresse flyttes fra Vestermarkskirken Nymarksvej 3 til Frivilligcenteret Nymarksvej 10.

5. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab/budget

6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år

7. Valg af bestyrelse/suppleanter.

8. Valg af revisor

9. Indkomne forslag

10. Eventuelt

Julehjælp 2026

Vores mål er at uddele 120 julekasser lige som i 2025

For at blive i stand til det og samtidig tilbyde ferieudflugt og ferieophold har vi brug for økonomiske midler. De kommer ind gennem fondsmidler, velgørenhedsbanko, støttekoncert og frivillige donationer. Hvis du har et ønske om at donere penge til WeCare så kontakt formand Charley Stephansen 25883386.

Ansøg her

WeCare
2026 Update

I bestyrelsen er vi alle glade og taknemmelige for, at vi igen i 2025 kunne gøre en forskel for nogle af de familier og personer, der har svært ved at få julens budget til at hænge sammen.

I 2025 modtog 118 familier en stor julekasse fyldt med alt, hvad der hører julen til, samt gavekort til Vorbasse Fodklinik. Kasserne blev pakket nogle dage før uddelingen i Filskov hos Min Købmand, som har været en stor støtte både økonomisk og praktisk, hvilket gjorde det muligt at pakke alle kasserne på cirka 2 timer. Vi havde mange frivillige som gav en hånd med. Tak for det.

I midten af november kunne folk komme og skrive sig op til en julekasse, og vi fik en god snak med mange af familierne. Over en kop kaffe og lidt sødt fortalte de om deres situation, og mange satte pris på at tale med nogen, der viste dem omsorg og interesse. Vi forstod, at der stadig er mange, der har det svært, ikke kun i julemåneden, men også resten af året.

Da familierne kom for at hente deres julekasser på frivilligcenteret, var stemningen høj, selvom det regnede og blæste udenfor. Mange tog imod tilbuddet om en kop kaffe eller sodavand, og vi hørte mange gode og ærlige historier om en svær hverdag.

Events
Download flyer
Nyhedsbreve
Billeder og videoer

Formål

Foreningens formål er at støtte lokale (fortrinsvis Billund kommune) initiativer der fremmer integration og hjælp til socialt udsatte mennesker. 

Foreningen er baseret på et kristent livs- og menneskesyn, og der ydes støtte uden hensyntagen til religion og etnicitet. 

Foreningens samarbejdspartnere er bl.a. kommune, Frivillighedscenter og  sociale foreninger for at sikre at støtten ydes til de mest udsatte mennesker.

I ganske særlige tilfælde ydes tilskud til nationale/internationale sociale og humanitære indsatser.

Vi tager  initiativ til frivillige sociale aktiviteter eller projekter, yder tilskud til økonomisk vanskeligt stillede mennesker, yder tilskud/bevillinger til sociale aktiviteter eller projekter,  modtager og/eller indsamler beløb til foreningens aktiviteter.

Bestyrelsen
Ann Terkelsen, Charley Stephansen, Ketty Søgaard, Linda Christensen, Erhardt Fisker, Lene Terkelsen og Ole Jensen

  • NYHEDSMAIL

    Tilmeld dig vores nyhedsmail:

    info@stoetteforeningenwecare.dk

  • MEDLEMSKAB

    Man kan også vælge at blive medlem af foreningen. Et medlemskab koster 100 kr. pr. år. Som medlem støtter du arbejdet og hjælper os til at hjælpe flere mennesker

    Vi forventer, at medlemmer er enige i vores formålsparagraf, som findes i vore vedtægter.

    Du melder dig ind ved at sende en mail til info@stoetteforeningenwecare.dk og skrive dit mobilnummer og mail. Derefter indbetaler du 100,- kr. på MobilePay 975114 eller konto: 7608-0001917262.

  • FRIVILLIGE

    Du er velkommen som frivillig i foreningen.

    Kontakt formanden Charley Stephansen på mail info@stoetteforeningenwecare.dk tlf 25883386.

    Vi forventer, at alle frivillige bakker op om de værdier, som de er beskrevet i vore vedtægter.